Pladser hos Juniorerne
Juniorne er mellem 10 og 13 år og går i 4., 5. og 6. klasse. Lige nu er der 33 glade juniorspejdere. Antallet af pladser til spejdere afhænger af hvor mange frivillige ledere vi har i grenen. Vores erfaring er, at de max kan være ca 6 spejdere pr leder, hvis alle skal opleve at det både er sjovt og udviklende at være spejder. I Søndermarken ønsker vi en nogenlunde ligelig kønsfordeling, ligesom som vi ønsker en ligelig aldersfordeling. Derfor kan der være forskel på hvilke årgange vi har plads på og der kan være forskel på om vi har plads til drenge eller piger. Lige nu, har enkelte ledige pladser på alle 3 årgange. Da vi modtager støtte fra Frederiksberg kommune skal mindst halvdelen af vores medlemmer have bopæl på Frederiksberg. Børn der bor på Frederiksberg vil blive forestukket.
Om Juniorene
I junior-grenen arbejdes der i patruljer af 5-8 personer. Der lægges meget vægt på samarbejde når juniorne laver aktiviteter. Vi arbejde efter spejdermetoden som er "børn leder børn og unge leder unge". Derfor er det nødvendigt, at spejderen kan accepterer, at lade sig lede af en jævnaldrende eller lidt ældre spejder. Der er naturligvis altid voksne ledere tilstede ved møderne, til at hjælpe hvis noget skulle blive for svært.
Juniorgrenen er der hvor spejderne virkelig får styr på deres spejderfærdigheder: Køkkenbordet af rafter bygges (næsten) uden hjælp, flagknobet kan bindes med hænderne på ryggen, vi tager på heik, sover i Shelter og bivuak og der dystes i den bedste havregrød.
Men det er også der, hvor der er plads til lejrbålshygge i sommernatten, afslapning i solen efter en sjov omgang skovstratego eller fed tur i kano med alle éns bedste spejdervenner.
Hvad skal man have med til møderne
Husk at vi har uniform, tørklæde på til spejder. Spejderne har mug(kop)med til spejdermødet og en dolk er en god ide Ligesom det er en praktisk at have en pandelampe med til møder om vinteren.
Spejderen skal altid være påklædt efter vejret, da vi har ude-aktiviteter til alle møder.
Afbud til møder
Det kræver en del planlægning af afholde et spejdermøde og derfor er det vigtigt at man i god tid melder fra hvis man ikke har mulighed for at komme til næste møde - både af hensyn til planlægning og til indkøb af materialer
Vi ønsker at I bruger Facebook til at meddele at jeres børn ikke kommer til et møde
Vi bruger Facebook grupperne "Søndermark Junior" og "Søndermark alle" til information og kommunikation med forældre. I bedes anmode om medlemskab af begge grupper, når jeres børn er blevet medlem.
I disse lukkede gruppe lægger vi billeder op fra møder og ture og kan lægge vigtige detaljer ud omkring vores aktiviteter.
Glæder os til at se jer alle sammen
Mange hilsner
Juniorteamet