MedlemsService - spejdergruppens medlemsdatabase
Medlemsservice er Det Danske Spejderkorps’ medlemsdatabase, hvorfra betalinger, oplysninger på forældre og spejdere, samt visse tilmeldinger styres. Det er b.la. her, vi opretter jeres barn, når det bliver meldt ind som spejder, og indtaster jeres kontaktoplysninger.
Med tiden kan de oplysninger I indtaster blive forældede – f.eks. når I får ny mailadresse eller telefonnummer. Derfor er det vigtigt, at I retter jeres oplysninger i Medlemsservice, hvis I får nye kontaktoplysninger, da det er via denne service, vi kontakter jer.
Se nærmere i håndbogen for MedlemsService for en vejledning til at komme ind på jeres profil på Medlemsservice (https://medlem.dds.dk), hvordan I betaler kontingent, og hvordan I kan ændre og rette oplysninger.
Bemærk: Der oprettes en profil for forældrene, hvor forældrene kan se (og tilrette) spejderens profil.
Tilmelding til arrangementer
Tilmelding til arrangementer foregår på https://sondermark.dk fra topmenuen Spejder (under den enkelte gren, Mikro/Mini/Junior/Trop/Klan), men forældre kan også tilmelde (og se aktuelle tilmeldinger) i MedlemsService (https://medlem.dds.dk).
Betaling af kontingent
Opkrævning af kontingent for spejderbørn sendes til den forælder, der er registreret som betaler.
Når du modtager en opkrævning via e-mail fra gruppen, følg da linket i mailen og du kommer ind på den aktuelle opkrævning. Skylder du for flere fakturaer, så følg linkene i påmindelses-mailen eller i de mails fakturaerne blev fremsendt med. Du kan også logge dig på og se en samlet oversigt på Min side i MedlemsService.
Du kan betale for den ene gang eller registrere kreditkortet for automatisk kortbetaling (anbefales). Man kan til enhver tid fjerne registreringen af kortet igen.
Se nærmere i vejledningen for kort-betaling i MedlemsService.